Om mig

Mit navn er Michael Pedersen. De fleste i min omgangskreds kalder mig ”Dytti”
Jeg bor sammen med min kæreste og vores kat, lidt uden for Faaborg på Sydfyn.

Jeg blev uddannet som automekaniker i 1979, og har faktisk ikke arbejdet med biler siden.
Nu arbejder jeg som sanitør på to fødevarevirksomheder

Så har jeg været:

  • Maskinoperatør i en fødevarevirksomhed.
  • Driftsleder i et par rengøringsfirmaer.
  • Formand i pakkeriet på en kagefabrik.
  • Sanitør på slagterier.
  • visevært/faglærer/mekaniker/altmuligmand på en produktions skole.

Fritidsinteresser

Jeg er inkarneret lystfisker.
Jeg elsker at gå ude ved kysten. Men fisker også i Put&Take søerne rundt om i Danmark. Molefiskeri er også noget jeg holder meget af.
Mange af mine ideer og løsninger på problemer, får jeg når jeg går og slapper af ved vandet.

Jeg løber – For livet.
For nogle år siden begyndte helbredet at skrante.
For højt blodtryk, Diabetes2, Astma var bare starten:
I 2017 begyndte hjertet at te sig. Samme år fik jeg lavet en 3 dobbelt bypass operation.
Det fik mig til at ændre min livsstil, og jeg begyndte at løbe.
I 2018 gennemførte jeg Berlin Marathon – BUM.

Hvad er Toroly, og hvad er ideen med disse sider.

Toroly er en form for ”brand/mærke”
Navnet opstod da jeg skulle finde et domænenavn til siderne.
Jeg syntes at det var svært at finde et navn som sagde noget om siderne. Så jeg tænkte at det kunne være noget med værktøj, som på engelsk hedder ”tool”
Så ”tooly.dk” kunne være et godt navn – Men det navn var allerede optaget.
Men jeg er jo snu. Så jeg satte et ”r” ind mellem o’erne. Deraf ”toroly”

Ideen med siderne er primært, at jeg håber at de kan være inspiration for andre, som også går og fedter lidt rundt med noget hobby.
Men selvfølgelig også for at vise andre, hvad jeg sådan går og laver.

Desuden sælger jeg en masse af det jeg går og laver. Så med tiden skal siderne her, også fungere som udstillingsvindue og online shop.

Med det sagt.

Så vil jeg håbe, at du får noget ud af siderne.
Og alle er meget velkomne til at kontakte mig.
Hvad enten der er om ris, ros, ideer, eller spørgsmål af enhver art.

Med venlig hilsen

Michael ”Dytti” Pedersen

mail@toroly.dk

 

 

Velkommen til Toroly

Her på siderne, kan du se hvad jeg går og fifler med i mit lille hobbyværksted. Jeg laver alt mellem himmel og jord. Så måske er der noget, som du kan bruge som inspiration til dine egne projekter.

Michael “Dytti” Pedersen